B2B-salg i uventet stagnation

Virksomhederne havde ventet en fordobling af internetsalget sidste år, men sådan gik det slet ikke, afslører Danmarks Statistik. Stigningen var så lav, at den dårligt kan måles. Fokus flyttes til integrationen mellem IT-systemer.

Det var overraskende tal, Danmark Statistik kunne fremlægge på et pressemøde mandag. Hvor virksomhederne havde ventet en fordobling af internetsalget fra 2000 til 2001, er tallet stagneret.

- Det er en meget beskeden stigning i forhold til året før, konstaterede kontorchef Peter Bøegh Nielsen, Danmarks Statistik.

Stigningen er så lille, at den falder ind under den statistiske usikkerhed, og væksten i dansk internethandel er derfor knapt målbar.

I alt solgte danske virksomheder for 13 milliarder kroner på internet i 2001. Det er omkring en milliard kroner mere end året før, men omsætningen udgør stadig knap en procent af den samlede omsætning i de private byerhverv.

Byerhvervene omfatter ikke den finansielle sektor, transport- og rejsebranchen og sundhedssektoren. I alt 3300 virksomheder med flere end fem ansatte har medvirket i Danmarks Statistiks undersøgelse.

Hele 80 procent af netsalget foregår mellem virksomheder eller den offentlige sektor, mens resten er salg til private forbrugere. Eksportmarkederne aftager cirka 19 procent af internetsalget.

Fokus på integration

Når ikke salget stiger betydeligt, flyttes fokus mod andre forhold, og Danmarks Statistik har derfor tilføjet nye punkter til den årlige undersøgelse om virksomheders brug af IT.

- Vil man se, hvor IT har betydning for virksomhederne, er der ting, der er vigtigere, end hvor meget virksomhederne handler via internet, sagde Peter Bøegh Nielsen.

Derfor kan Danmarks Statistik nu vise, at en tredjedel af alle virksomheder med internetsalg har integreret deres salg med andre IT-systemer. Hyppigst gælder det ordresystemer og fakturering, så internetsalget ikke manuelt skal overføres til de traditionelle systemer.

I alt 89 procent af virksomhederne har adgang til internet, mens 62 procent har egen hjemmeside. Året før var tallene henholdsvis 81 og 52 procent.

Blot 23 procent af virksomhederne med netadgang modtager ordrer direkte gennem deres hjemmeside.

Det er dog vigtigt at skelne mellem internetsalg og EDI, der er en standard for overførsel af oplysninger mellem IT-systemer i eksempelvis virksomheder.

EDI har eksisteret i flere år og er indenfor elektronisk salg mellem virksomheder omkring fem gange større end B2B-handlen over internet, oplyser Danmarks Statistik, der imidlertid ikke har nøjagtige tal for EDI-salget endnu.

Netop EDI handler i høj grad om at få forskellige IT-systemer til at kommunikere og forstå hinanden. Efterhånden som det bliver udbredt via internet, kommer væksten i nethandelen for alvor, spår statistikfolkene.

Kim Østrup, underdirektør i IBM Danmark og medlem af Handelskammerets bestyrelse, erkendte på pressemødet, at der skal gøres endnu mere for at oplyse virksomhederne om fordelene ved nethandel og integration mellem IT-systemer.

Relevant link:

http://www.dst.dk/dst/dstfromext.asp?o_id=459&forward=http://www.dst.dk/pukora/view/pdf.asp?id=1360" target=_new>Danmarks Statistik: Opgørelse over virksomheders brug af IT 2001 (pdf)

Netcompany A/S

IT Manager

Københavnsområdet

SOS International

Principal Solution Architect

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

Lector ApS har pr. 2. februar 2026 ansat Jacob Pontoppidan som Sales Executive i Lectors TeamShare gruppe. Jacob skal især beskæftige sig med vækst af TeamShare med fokus på kommerciel skalering, mersalg og en stærk go to market eksekvering. Jacob har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling i internationale SaaS virksomheder. Nyt job

Jacob Pontoppidan

Lector ApS

Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Kia Harding Martinussen som ServiceNow Expert. Hun kommer fra en stilling som Principal Consultant hos Devoteam A/S. Nyt job
55,7° North (a Beautiful Things company) har pr. 2. februar 2026 ansat Philip Jacobi Zahle, 53 år,  som Partner & CSMO. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for Salg, Marketing og Brandudvikling i Norden, som han tidligere har gjort med GoPro, Skullcandy og Insta360 m.fl. Han kommer fra en stilling som Marketing & Branding Manager hos Boston Group A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med distribution og brand building gennem 26 år og er kendt fra mærker som GoPro, Skullcandy og Insta360. Nyt job

Philip Jacobi Zahle

55,7° North (a Beautiful Things company)